Fan side
 
 

Ingredienser

3 majskolber
Sukker
cocktailtomater
100 gram chorizopølse
1 spsk grov sennep
1 spsk hvid balsamico eddike
5 spsk olivenolie
list sukker
2 spsk merianblade (eller bredbladet persille)

Sensommersalat med majs og chorizo

Smagen af solmodne tomater, nye saftige majs og den spanske chorizo er for mig et af sensommerens højdepunkter.

Salaten er nem at tilberede og smager utroligt godt

Server salaten til grillet kød.


Sådan gør du:

Fjern dækbladene fra majskolberne, kog dem i max 2 minutter i letsaltet vand med to spsk sukker tilsat.

Lad dem dryppe af og køle let ned i en sigte. Stil kolberne på højkant og skær majskernerne af i flager.

Skær tomaterne i grove tern og skær pølsen i tynde strimler.

Bland sennep med balsamico, sukker, løg og smag til  med salt og pepper.
Tilsæt nu olivenolie i en tynd stråle mens du pisker indtil dressingen er lind og lækker.

Vend tomater, majs og pølse sammen med dressingen og drys med merian.

Tip: Det er vigtigt at du køber friske majskolber, som sprudler af saft og sødme. Du kan rive lidt ned i de grønne dækblade på majskolberne for at se om kernerne er saftige og faste. Hvis ikke lægger du dem bare tilbage og prøver igen...

 

kontakt
Lars Mejding - Elsker med Kokken - Rosengrdsvej 21 - 2830 Virum - Tlf: 2622 6740 - Email: info@elsker-med-kokken.dk