100 til 100 - Klassisk æblekage

Ingredienser

5-6 store belle de boskoop æbler
200 gr. mel
200 gr. sukker
200 gr. bagemargarine (ikke smør!)
1 tsk. vaniliesukker
Saften af ½ citron
Creme fraiche 

 



Mad til DIN fest

Skal du holde fest - f.eks. rund fødselsdag eller lignende? Jeg kan levere maden til dig.
Læs mere

 


100 til 100 - Klassisk æblekage

Denne skønne klassiker af en æblekage har jeg lavet med min mormor masser af gange i huset på Rosengårdsvej, hvor vi selv bor nu. Vi har stadig det store  belle de boskoop æbletræ i baghaven, som giver et kæmpe udbytte hvert efterår.

Du kan naturligvis bruge andre sorter, men belle de boskoop giver klart det bedste resultat.

Opskriften er nemt at huske: Du skal bruge lige dele mel, sukker og margarine. Deraf navnet '100 til 100'

Husk at lade kagen køle af og sætte sig før du serverer den - jeg ved, det er svært at vente, men resultatet bliver bedre.

En kop eftermiddags te fuldender oplevelsen af efterår og hygge.

Sådan gør du:

Skræl æblerne, del dem og fjern kernehuset. Skær æblerne i rustikke både (ikke for store stykker), og fordel dem i et smurt ildfast fad. Bland lidt citronsaft i undervejs, så æbler ikke bliver brune - det ser mere appetitlig ud og har intet med smagen at gøre.

Bland mel med sukker og evt. lidt vanillesukker i en skål. Tilsæt margarine i klumper og brug nu hænderne til at blande og samle det hele til en tyk dej.

Lav nu et dække af dej over æblerne. Sørg for at låget dækker helt - det må gerne være lidt rustikt i overfladen. 

Bag kagen i ovnen på 200 grader i ca. 30 minutter, eller til dejel bliver brun og sprød og lidt brændt i kanterne (ikke forkullet).

Tag nu kagen ud og lad den køle godt af. Den har godt af at samle sig i mindst en time.

Server kagen lun - eller ved stuetemperatur med lidt creme fraiche på toppen. 


kontakt
Lars Mejding - Elsker med Kokken - Bakketoppen 5 - 3450 Allerød - Tlf: 2622 6740 - Email: info@elsker-med-kokken.dk