Græskar, tyttebær, mandler, kastanjer og kørvel

Ingredienser

1 butternut squash (eller et hokkaido græskar)
2 spsk æbleeddike
2 spsk koldpresset rapsolie
1 spsk honning
8 kastanjer
2 håndfulde smuttede mandler
3 håndfulde tryttebær
3 skiver bacon
Frisk kørvel
Salt og peber

 



Mad til DIN fest

Skal du holde fest - f.eks. rund fødselsdag eller lignende? Jeg kan levere maden til dig.
Læs mere

 


Græskar, tyttebær, mandler, kastanjer og kørvel

Ikke et efterår uden lækre salater. Denne salat med græskar får et skønt samspil med tyttebær, nødder, kastanjer og bacon.

Salaten er skøn til f.eks. stegt kylling eller vildt.

Hvis du har besvær med at skaffe tyttebær kan du til nød bruge friske ribs, men det er absolut et forsøg værd at forsøge at skaffe tyttebær.

Sådan gør du:

Skræl græskar og del det i to. Skrab kerner og snask ud. 
Skær det ud i passende stykker, læg det i en bradepande på bagepapir.
Tilsæt eddike, olie, honning, salt og peber og bland godt sammen.
Bag græskarstykkerne i ovnen 10-15 min ved 180 gr. De skal være møre, men stadig have bid.

Skær et kryds i toppen af dine kastanjer og stil dem i salt i et lille fad. Bag dem 15 minutter ved 180 gr. Skræl og hak dem i passende stykker.

Rist mandlerne på en varm pande og hak dem groft.

Steg bacon sprødt og del i mindre stykker.

Tilsæt sukker til tyttebær i en skål og lad dem samle sig i 10 minutter.

Når græskarrene er klar hælder du saften fra bradepanden op i en lille gryde og kog ind til det halve.
Hæld denne dressing over græskarret og lad det samle sig i køleskabet.

Anret salaten på et flot fad med græskar, mandler, kastanjer, bacon, tyttebær og pynt med kørvel.


kontakt
Lars Mejding - Elsker med Kokken - Bakketoppen 5 - 3450 Allerød - Tlf: 2622 6740 - Email: info@elsker-med-kokken.dk