Tomater i ovnen med gedeost og korn

Ingredienser

4 store modne tomater
1 løg
2 stængler blegselleri
2 dl kogte korn, perlebyg, perlespelt eller hvad du har lyst til at bruge.
Hakket persille
Hakket kørvel
Hakket basilikum
50 gram gedeost

 



Mad til DIN fest

Skal du holde fest - f.eks. rund fødselsdag eller lignende? Jeg kan levere maden til dig.
Læs mere

 


Tomater i ovnen med gedeost og korn

Er der noget så dejligt som ovnbagte tomater med lækkert fyld til grillmaden en skøn sommeraften? 

Disse tomater smager skønt - så bare se at komme i gang.

Sådan gør du:

Skær et låg af tomaterne og skrab fyldet ud med en ske. Kom det op i en sigte og sigt saften fra i en skål - det skal du bruge om lidt.

Hak løg og blegselleri fint og steg dem i lidt olivenolie på en pande, indtil de er klare og lidt gennemsigtige. Det tager højst et par minutter.

Bland dem med de kolde, kogte korn og de hakkede krydderurter. Bland tomatsaften i kornblandingen. Den må ikke blive for våd, men skal samle den. Læg lidt gedeost i bunden af hver af de udhulede tomater, fyld nu kornblandingen i og slut af med mere ost på toppen.

Hæld forsigtigt lidt olivenolie henover de fyldte tomater, og bag dem i oven ved 180 grader, til tomaterne er møre og osten er gylden og gratineret.


kontakt
Lars Mejding - Elsker med Kokken - Bakketoppen 5 - 3450 Allerød - Tlf: 2622 6740 - Email: info@elsker-med-kokken.dk