Nye kartofler med avokado, citron og karse

Ingredienser

500 gr. små nye kartofler
1 citron
frisk karse
3 modne avokadoer
god olivenolie
salt & peber

 



Mad til DIN fest

Skal du holde fest - f.eks. rund fødselsdag eller lignende? Jeg kan levere maden til dig.
Læs mere

 


Nye kartofler med avokado, citron og karse

En herlige variation på de daglige kartofler.

Skaf små gode kartofler og sørg for at dine avokadoer ikke er alt for modne. Ellers blive salaten for smattet.

Server salaten til grillet køb sammen med en græsk tomatsalat og du vil høre jubelskrig fra himlen over dig!

Sådan gør du:

4 personer

Vask og kog kartoflerne i saltet vand på helt normal vis.

Når kartoflerne er møre (de må ikke være udkogte, men faste) hælder du vandet fra og lader de varme kartofler dampe lidt af så de tørrer lidt.

Pres nu saften af en hel citron sammen med den gode olivenolie og hæld over kartoflerne i gryden.
Læg låg på gryden og vend og rotér kartoflerne rundt i saft/olie til kartoflerne er smurt godt ind.

Hæld dem over i en serveringsskål - pas på ikke at hælde for meget saft med over i skålen.

Skær avokadoerne i mundrette stykker og pres lidt mere citronsaft over dem. Derved undgår du at de blive brune i farven.

Tilsæt avokadoerne til kartoflerne og pynt med frisk karse.


kontakt
Lars Mejding - Elsker med Kokken - Bakketoppen 5 - 3450 Allerød - Tlf: 2622 6740 - Email: info@elsker-med-kokken.dk