Kalvefond - til sovsen bl.a.

Ingredienser

2 kg kalveben, f.eks. fra skank eller ryg
1 bundt persille
1 bundt timian
1-2 håndfulde rosmarin kviste
3-4 laurbærblade
1 helt uskrællet løg
4-5 gulerødder
0,5 knoldseleri
1 spsk hele korianderfrø
4 fed hvidløg
salt og peber

 



Mad til DIN fest

Skal du holde fest - f.eks. rund fødselsdag eller lignende? Jeg kan levere maden til dig.
Læs mere

 


Kalvefond - til sovsen bl.a.

Kalvefond er - sammen med andre fonder, fjerkræfond, fiskefond, grøntsags fond osv - en uundværlig ingrediens i sovser og f.eks. gryderetter, hvor du vil have saft og kraft i oplevelsen.

Det er superlet et lave fond. Det kræver bare lidt tålmodighed, fonden skal koge i flere timer, så sæt din fond over om morgenen - eller flere dage i forvejen. Du kan fryse fonden ned i fryseposer med ½ liter i hver. Så kan du hive en pose op når du skal bruge den.

Når du alligevel køber ind hos din slagter så få nogle kalvebed med i posen. Bed evt. slagteren om at skære dem ud i passende stykker på din kødsav.

Sådan gør du:

Giver 1-2 liter færdig fond

Tag en stor gryde, varm olien op i gryden og brun benene på alle sider i fem minutter. Tag benene op og steg nu grøntsager og krydderurter i olien i nogle minutter for at få "gang" i dem. Hæld benene tilbage i gryden og tilsæt salt/peber og 2 liter vand.

Det uskrællede løg flækkes og brunes på en pande til det er sort og karamelliseret. Kom løget i fonden, dette giver ekstra farve og dybte.

Kog op og skum snasket af så du får en flot ren fond. Lad nu fonden koge for svag/god varme i mindst 4 timer - må ikke bulder koge.

Sigt nu fonden ren og hæld den tilbage i gryden. Kog fonden godt ind ved relativt kraftig varme i ca. ½ time.

Lad fonden køle af og hæld i fryseposer - ½ liter i hver og smid i fryseren til senere brug - eller brug den straks til sovsen eller gryderetten.

 


  
Lars Mejding - Elsker med Kokken - Bakketoppen 5 - 3450 Allerød - Tlf: 2622 6740 - Email: info@elsker-med-kokken.dk