I Italien kalder man små forretter for antipasta, selvom de ikke har noget med pasta at gøre.
Auberginer indgår altid i udvalget af antipasta og den er også en ret utrolig grøntsag. I rå tilstand er den uspiselig bitter og kedelig, men så snart man tilbereder den med smagsgivere viser den nogle fantastiske talenter.
Disse grillede aubergineruller med gedeost er ganske enkelt utroligt lækre. De er relativt lette at lave og de vil helt sikkert vække begejstring og hurra-råb omkring bordet som en forret - altså en antipasta. Server en herlig kølig hvidvin til.
4 personer
Skær auberginen i skiver på langs. Skiverne skal være 1 cm tykke. Læg skiverne på et fad og drys med salt. Lad dem stå med saltet i 20 minutter til de begynder at "svede" - altså afgive den bitre smag. Skyl dem nu rent for salt og dup skiverne tørre med et rent viskestykke.
Tænd din grill eller din grill pande - den skal være meget varm. Pensl skiverne med olie og grill skiverne for høj varme i et par minutter til de er har fået flotte grill-striber - de må ikke få for meget, ca. 4 minutter i alt.
Fordel skiverne på en stor tallerken. Fordel fint hakket purløg og timian over skiverne. Pres lidt hvidløg over og strint med en god balsamico olie.
Læg nu skiverne oven på hinanden i en stak og lad dem trække i en times tid.
Inden servering ruller du hver skive omkring en skive gedeost, som har stået ved stuetemperatur. Du kan evt holde rullen sammen med en tandstik - bare ikke dem med pebermyntesmag!