Grøn vintersuppe (Italiensk ribollita)

Ingredienser

300 gr. små hvide bønner (eller cannellinibønner fra italien)
1 laurbærblad
1 tomat
1 lille skrællet kartoffel
1 stort hakket løg
2 gulerødder
2 stængler blegselleri
3 fed hvidløg
200 gr palmekål eller grønkål
evt lidt svampe
Olivenolie
1 nip stødt fennikelfrø
lidt tørret chili
1 dåse flåede tomater elller to fint hakkede tomater
God olivenolie.
Et stykke parmesanost

 



Mad til DIN fest

Skal du holde fest - f.eks. rund fødselsdag eller lignende? Jeg kan levere maden til dig.
Læs mere

 


Grøn vintersuppe (Italiensk ribollita)

Er der mon noget bedre end at få mad i slutningen af december, der er 100 km væk fra julesul, and og snaps?

Denne skønne og fyldige grøntsagssuppe husker os på, hvor dejligt grøntsager kan smage. Suppen er helt uden kød. Det eneste vi tilsætter ud over grøntsager er en lille smule revet parmesan. Uha, det er godt...

Sådan gør du:

Udblød de hvide bønner i vand i min. 8 timer - evt. natten over. Kassér udblødningsvandet og hæld bønner i en gryde med den skrællede kartoffel, laurbærblad og let mast tomat. Tilsæt vand så det dækker og kog sagte i ca. 30 minutter, eller til bønnerne er 3/4 kogte. Husk på, bønnerne skal koge færdige senere i opskriften. Kasser kartoffel, laurbærblad og tomat.

Hak gulerødder, blegselleri, løg og hvidløg fint. Hæld lidt olivenolie i en passende gryde, varm op og tilsæt de hakkede grøntsager sammen med fennikelfrø og chili. Lad grøntsagerne simre i 15-20 minutter til de er bløde. Sørg for at de ikke bliver brændte - de skal simre lige så stille. Tilsæt nu de hakkede tomater og lad dem simre med i 5 minutter.

Hæld kogevandet fra bønnerne i en skål. Tilsæt bønner til grøntsagerne og kom lidt af kogevandet ved. Lad suppen samle sig et par minutter. Tilsæt nu de ribbede kålblade sammen med lidt mere kogevand. Lad suppen simre ca. 20 minutter. Hold øje med at suppen ikke bliver for tung - tilsæt lidt mere kogevand efterhånden.

Hak frisk persille og parmesanost så det er klar til serveringen.

Skær svampe i skiver og tilsæt til suppen 5 minutter før servering.

Servering:

Smag suppen til med salt og peber (og evt lidt æbleeddike) og servér den brandvarme suppe i rustikke skåle. Pynt med lidt persille og parmesan ost.

Når man indtager den herlige suppe vender man persille og ost ned i suppen.


  
Lars Mejding - Elsker med Kokken - Bakketoppen 5 - 3450 Allerød - Tlf: 2622 6740 - Email: info@elsker-med-kokken.dk