2-3 gode madæbler
340 gr. Tranebær (en pose)
250 gr. lys rørsukker
1 stang kanel
1 stang vanillie
2,5 dl vand
Denne herlige kompot er fantastisk - f.eks. til julegåsen, flæskestegen - eller bare til en herlig hverdagskylling.
Den har en meget lækker kombination af det bitre og søde - og med en snert af kanel og vanillie. Den får en sindsygt flot rød farve og en overrasken lækker smag
Lave bare rigeligt og gem det i sylteglas.
6-8 personer
Skræl æblerne og fjern kernehuset. Skær æblerne ud i tern.
Skyld tranebær - og se efter om der er nogle bær, der skal kaseres - det er der ofte..
Flæk vanilie stangen og skrab de små sorte korn fri af stænglen. Skær også stænglen i mindre stykker.
Smelt sukkeret i en gryde og kom vanilie og kanelstang med i sammen med tranebær og æbler.
Tilsæt vandet og giv det et opkog. Lad kompotten stå og simre i 10-15 minutter til tranebærene er poppede og æblerne kogt lidt ud.
Kom kompotten på skoldede glas.
Da elsker-med-kokken var på besøg hos Camilla Plum gav hun os et smart tip om konservering af henkogte varer.
Istedet for at bruge Atamon til at konservere med så gør i stedet følgende:
Tænd ovnen på 150 gr. Stil dine sylteglas på en ovnbakke. Skrue låget let fast - det må ikke være helt lukket til.
Stil nu glassene i den varme ovn til det koger lysting i glassene.
Nu er indholdet sterilt og du tager glassene ud og skruer låget til.