Gris i hø med jordskokker og løg

Ingredienser

1,5 kg kamsteg eller nakkekam
8 store jordskokker
6 store skalotteløg m. skræl
3-4 dl. hvidvin
Et par skiver pancietta
Salt og peber
Lidt smør

 



Mad til DIN fest

Skal du holde fest - f.eks. rund fødselsdag eller lignende? Jeg kan levere maden til dig.
Læs mere

 


Gris i hø med jordskokker og løg

Gris er rigtig godt at krydre på forskellig vis. Denne opskrift er ret anderledes end hvad jeg ellers har prøvet med gris.

Anvendelsen af hø giver retten en autensitet, som klæder efterårs- og vintermad, som denne ret nok mest er.

Prøv noget nyt og kast dig over denne gris i hø - du vil ikke blive skuffet.

Sådan gør du:

4 personer

Rens jordskokkerne med en stiv børste under rindende så der ikke sidder jord rester på.

Varm olien i din stegegryde - hvis du har lidt gåsefedt fra jul så brug det! Brun nu kødet godt på alle sider i sammenlagt 10 minutter til det har fået en god farve. Tag grisen op.

Læg hø, timian og rosmarin i bunden af stegegryden sammen med pancietta. læg grisen ovenpå og fordel jordskokker og løg om grisen. Overhæld hele svineriet med vinen og krydr med salt og peber.

Læg låg på og steg i ovnen ved 180 grader i en time - eller til kødet er gennemstegt. Pas på kødet ikke får for meget - der er kæmpe forskel på gennemstegt mør og saftig svinekød og på tørstegt sålelæder!

Ved serveringen tager du gris og rodfrugter op af stegepanden. Lad grisen hvile mens du samler sovsen fra bunden af stegepanden sammen med lidt smør. Kasser høet.

Server grisen med jordskokker og løg - evt. sammen med godt brød eller selleri-fritter. Mums..!


kontakt
Lars Mejding - Elsker med Kokken - Bakketoppen 5 - 3450 Allerød - Tlf: 2622 6740 - Email: info@elsker-med-kokken.dk