Gås, langtidsstegt

Ingredienser

1 gås ca. 5 kg
1 stor Antonius mørbrad
10 skiver parmaskinke
10 pignonæbler
20 kastanjer
2 fl. god rødvin

 



Mad til DIN fest

Skal du holde fest - f.eks. rund fødselsdag eller lignende? Jeg kan levere maden til dig.
Læs mere

 


Gås, langtidsstegt

Juleaften er nok den dag på året hvor flest spiser gåsesteg - hvis ikke den eneste dag på hele året...

Denne opskrift er en anelse anderledes end den kendte version med æbler og svesker - vi giver den et lille ekstra tvist med indlagt svinemørbrad omviklet med parmaskinke og kastanjer - det er det rene mums.

Til stegen plejer vi at servere en ret utraditionel rødkål til. Friskheden og bidet i rødkålen giver et tiltrængt modspil til stegens/fyldets fede og søde smag.

Prøv denne kombination hvis du vil overraske gæsterne med en anderledes gåsesteg, men stadigvæk med masser af juletraditioner.

Dog vil jeg forbede dig på at familiens ældre gæster muligvis skal charmes lidt før de accepterer en anderledes version af deres traditionelle gåsesteg.

Sådan gør du:

6-8 personer

Gåsen rengøres og tørres godt og gnides indvendigt med salt og peber.

Mørbraden omvikles med parmaskinke og lægges i gåsen - jeg siger bare: Det giver indre billeder når man står der foran gåsen og presser mørbraden ind i den...

Sammen med mørbraden lægges også skrallede og udskårne pignonæbler og kastanjer.

Luk gåsen med kødnåle og gnid gåsen godt udvendigt med salt.

Læg gåsen på risten i bradepanden i en kold ovn med brystet nedad.

Smag lige på vinen og vær sikker på at den er god...
Hæld resten af vinen i bradepanden og stil ovnen på 160 gr.

Efter ca. 1/3 af stegetiden vendes gåsen - stegetiden er 4-5 timer.

En halv time før serveringen hældes sky, rødvin og fedt fra bradepanden, koges ned til 1/3, sigtes og blendes og tilsættes lidt kulør - hvis sovsen er meget fed skal du lade den stå så fedtet samler sig øverst. Fjern nu så meget fedt du vil - smid det ikke ud - der er altid folk, der elsker en mad med gåsefedt i dagene efter juleaften.

Anret den udskårne gås med fyld af mørbrad og æbler/kastanjer - eller hvis du kan: Gem mørbraden til næste dag - smager fantastisk på rugbrød...

Servér gåsen med kartofter og den fantastiske Rødkålssalat med Ravigotte.


  
Lars Mejding - Elsker med Kokken - Bakketoppen 5 - 3450 Allerød - Tlf: 2622 6740 - Email: info@elsker-med-kokken.dk