Lam Korma

Ingredienser

5 spsk olie
6 kardemommekapsler
6 nelliker
6 peberkorn
1 stang kanel
750 g lammekølle i tern
3 hakkede løg
2 fed hakkede hvidløg
1 stykke frisk ingefær, 5 cm i tern
2 spsk stødt korianderfrø
s tsk stødt spidskommenfrø
1 tsk chilipulver
1,5 dl yoghurt naturel (gerne drænet)
1 tsk graham masala
salt
frisk korianderblade

 



Mad til DIN fest

Skal du holde fest - f.eks. rund fødselsdag eller lignende? Jeg kan levere maden til dig.
Læs mere

 


Lam Korma

 Det indiske køkken er ret utroligt. Det har en krydret varme, som slet ikke findes i det danske, italienske eller franske køkken. Hvis du ikke har prøvet indisk mad før så er det NU du skal igang.

Lammekødet brunes med herlige krydderier og simrer med yoghurt før det serveres med frisk koriander og Safranris - ikke et øje er tørt!

Du kan vælge at købe stødte krydderier på glad, men men men:


Prøv selv at riste og støde dine hele krydderier - det er en verden til forskel!

Sådan gør du:

4-6 personer

Opvarm 4 spsk af olien i en passende gryde og tilsæt kardemomme, nelliker, peberkorn og kanel. Lad det stege i 1 minut og oplev hvordan der spreder sig en fantastisk duft i dit køkken.

Tilsæt lammetern lidt efter lidt - det er vigtigt at kødet steger og bliver brunet. Hvis du tilsætter al kødet på en gang mister du varmen og kødet koger i stedet for. Brun kødet godt på alle sider og hæld det over i en skål. Fjern krydderier og smid dem ud - de har gjort deres del af jobbet.

Kom resten af olien på panden og tilsæt løg, hvidløg og ingefær i 5 minutter. Tilsæt nu koriander, spidskommenfrø, chili og salt - nye dufte spreder sig i gryden! Lad kryderierne stege med i endnu 5 minutter, vær opmærksom på at det ikke brænder på.

Rør nu yoghurt i lidt efter lidt, til det er helt absoberet. Pas igen på at det steger og ikke koger.

Tilsæt nu kødet sammen med den saft, der er løbet ud i skålen og bland det hele godt sammen.
Tilsæt vand, så det næsten dækker kødet - pas på det ikke bliver for vådt.

Juster varmen så kødet simrer. Læg låg på og lad kødet simre en time - eller til det er helt mørt, men ikke tørt.

Drys graham masala over retten det sidste minut og rør rundt.

Pynt retten med frisk koriander og server med ris - skal du rigtig gøre indtryk så server retten med Safranris!

Og husk at sætte din indiske musiksamling på musikanlægget!


kontakt
Lars Mejding - Elsker med Kokken - Bakketoppen 5 - 3450 Allerød - Tlf: 2622 6740 - Email: info@elsker-med-kokken.dk